- 70 års tradition for irsk terrier i Danmark

60 år syntes for de fleste af os som en menneskealder – Dansk Terrier Klubs 75 år jubilæum i 2002 mindst lige så imponerede, men i forhold til vore firbenede venners historie som anerkendt race, stadig blot 60 endog 75 år.

Året var 1873, man var endelig nået til enighed  om den 1ste officielle standard for vore alles ”Dare Devil” – altså en ”fandens karl”, hurtig, til tider særdeles livlig og, ifald provokeret længe nok, uden den fornødne respekt sin relativt lille størrelse til trods. Og såfremt det er korrekt, at prototypen på en irlænder er rødhåret og temperamentsfuld, må man konkludere, at man dengang ramte plet med valget af nationalhund!
Den irske terrier blev herefter præsenteret i 1875 i Glasgow og senere, for 1ste gang uden for Irland, i 1876 i London, hvor den fra starten høstede stor anerkendelse.
På grund af den umiddelbare store interesse for 'the Dare Devil' - en, i forhold til standarden i dag, noget anderledes ”Irlænder” med kort-kuperede ører og hale, kraftigere hals og uden dens typiske hoved, men som i dag med den ”stride” røde pels – voksede racen hurtigt og allerede i 1879 grundlagde man ”Irish Terrier Club”.
I  1889 besluttede man, at alle irske terrier, som ønskedes udstillede, ikke længere måtte øre-kuperes og i de følgende år nærmede racen sig en standard, som vi kender i dag.
I 1905 var der grundlag for at udgive et decideret kvartalsblad ”The Irish Terrier Rewiev” og racen havde indtil omkring 1ste verdenskrig den fornødne succes, der krævedes for at udvikle og forme den race-standard, som vi kender i dag – dette, med et moderne udtryk, tillige heldigt markedsført at Jack Londons romaner ”Jerry” og ”Michael” fra 1915.
Desværre blev racen, dels p.g.a. opdrætsrestriktioner under 1ste verdenskrig og som følge af ændringer i folks mode-luner – næsten glemt og på trods af de etablerede opdrætteres entusiasme, gik såvel salget som lysten til at udstille langsomt i stå. Først i 1933 blev der - på foranledning af Mr. Gordon Selfridge, ejer af et af datidens berømte ”indkøbscentre” i Oxford Street i London – dannet grundlag for atter at samle de dengang 22 bedste ”Irlænderere” til et storslået show med ringpersonale i de irske nationalkostumer (måske en tanke værd?) og et rigtigt udstillingskatalog. Grundstenen til en renæssance for den lille race, som - heldigvis kunne man tilføje - aldrig blev egentlig mode, var blevet lagt.

I 1941 lagde Tove Lundby grundstenen til Kennel KIBBO KIFT med købet af sin 1ste ”Irlænder” – Kim, opdrættet af Fru Wunsch i København - og en æra, som heldigvis skulle vare i over 40 år, begyndte. Tingene blev sat i system, racen blev stadigt forbedret ved - igennem alle årene, via import af nye linier fra såvel Irland som England - hele tiden at tilføre racen friske pust. I begyndelsen af 50’erne var interessen for opdræt vokset til et omfang, der syntes at sprænge de fysiske rammer for en normal villa i Charlottenlund.
KIBBO KIFT flyttede til et gammelt bispesæde i Dreslette på Fyn, som blev udgangspunktet for de følgende mere end 30 års opdræt – og langt over 100 kuld hvalpe - på godt og ondt.
Fra mine barneår i 60’erne husker jeg stadig en verden fyldt med ’røde hunde’ overalt og snart blev jeg også en del af bagagen i ”Farmor’s” lille Morris Mascot, når det gik over (og med) stok og sten til udstillinger overalt i Europa. Jeg var tillige heldig at opleve flere Cruft Dog Show’s i London, diverse teater- og operaforestillinger – ikke altid lige spændende når man blot er teenager – sammen med ”farmor” samt ikke mindst til at høste en mængde erfaring og  måske det egentlige grundlag for en stadig drøm om at kunne fremvise det bedste eksemplar af racen.
I tiden der fulgte kunne man altid se, lytte og lure små tricks af hos Peter Hage, som var den bærende kraft i præsentationen af KIBBO KIFT hunde i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne.

Vi fik selv vor første ”Irlænder” – KIBBO KIFT Timothy Ryan - i 1983, en rigtig hushund og vort lille barn i en lang periode. I 1991 fik vi vort 1ste barn – Stephanie – vor ”Timmy” blev gammel, i 1994 kom Tobias og ”Timmy” fandt i 1996 nye jagtmarker – en æra var slut, troede vi.
Men ikke helt – vi havde heldigvis kunnet overtage kennelnavnet KIBBO KIFT efter min farmors død i 1987 – for allerede i sommeren ’96 startede eftersøgningen efter endnu engang den perfekte hund. Peter Hage satte ’jungletrommerne’ i sving og under et ferieophold på Jersey var vi atter solgt.
Peter havde sammen med Karina og Hans E. Grüttner – Von der Emsmühle – fundet den rigtige tæve (som egentlig skulle have været en han!) i Stuttgart og vi afsluttede vor ferie hos Karina og Hans i Gudensberg nær Kassel.

Ringen var sluttet - en ny æra kunne påbegyndes og vi har siden forsøgt at videreføre det kæmpe arbejde og den ultimative hengivenhed og passion, som vore forgængere har udvist igennem mere end 125 år ........

Resultatet blev Gallica Attempto ! (Dansk- og Klubchampion), som i 2002 fødte sit andet kuld (5 tæver og 2 hanner) med Brazan Riesling - engelsk import/Crufts Winner 1998 og ejet af Karina & Hans – som far!

Kibbo Kift Pinot Kim (Nordisk Vinder 2004, Dansk- og Klubchampion) blev vort nye håb og i 2004 mor til et lækkert kuld (2 tæver og 4 hanner) med Montelle Famous Star (Gavin) som far!

Og ............ endnu engang måtte vi beholde en tæve .......

Kibbo Kift Maggie Altair (Dansk- og Klubchampion) blev vort senest skud på stammen og i 2007 mor til sit - forhåbentlig ikke sidste - kuld hvalpe (1 tæve og 6 hanner)

- vi forbliver sandsynligvis, som vore firbenede ”Dare Devils”, en lille og sluttet kreds!

 

Januar 2010 / Susanne & Hans Lundby